Sundere køer og bedre produktionsstyring med nye biologiske måleparametre

Sundere køer og bedre produktionsstyring med nye biologiske måleparametre
Projektansvarlig

Resultater fra projektet bliver offentliggjort på denne internetside og stilles gratis til rådighed for alle parter.

Formålet med projektet er at give den enkelte mælkeproducent et bedre grundlag for at styre produktion, sundhed og reproduktion på sin bedrift ud fra nye biologiske måleparametre, som opsamles via mælkeprøver og procesudstyr.

I projektet vil der blive opstillet grænseværdier og anbefalinger for nye biologiske måleparametre, og parametrene vil blive implementeret i rådgivningssystemet.
 
For mælkeproducenter, der anvender projektets resultater, vil effekten være højere fodereffektivitet, bedre sundhed, reproduktion og dyrevelfærd, færre døde køer og færre tidligt udsatte køer samt højere malkningseffektivitet. Effekterne er et resultat af, at mælkeproducenten har kendskab til det enkelte dyrs sundhedsstatus og kondition. Det kan mælkeproducenten få ved at måle på forskellige stoffer i dyret – såkaldte biologiske parametre.

Resultaterne opnås gennem analyser på sammenhænge mellem produktions- og sundhedsdata, data fra drøvtygningsmålere, mælkemålere, drægtighedstest samt målinger af urea og betahydroxy-butyrat i mælk.
I 2015 vil projektets resultater blive demonstreret på en gruppe demonstrationsbedrifter, ligesom resultaterne vil blive implementeret i managementsystemet Dairy Management System (DMS).

Styr på goldkofodringen med nye biologiske målinger

Seniorkonsulent Finn Strudsholm, AgroTech

Styr på goldkofodringen med nye biologiske målinger

Seniorkonsulent Finn Strudsholm, AgroTech - Dias

Beregning af antal køer der skal testes for BHB.

Notat med beregninger af stikprøvestørrelsen for at udpegning af besætninger med forhøjet BHB niveau.

Beregning og præsentation af BHB

Model for beregning af BHB besætningsniveau samt præsentation af nøgletallet for landmanden

BHB analyser på besætningsniveau

Data fra analyserne af BHB på besætningsniveau

BHB analyser på populationsniveau

Data fra analyserne af BHB på populationsniveau

PCR og Goldbehandling

Data fra analyserne af anvendelsen af PCR i forbindelse med goldbehandling

Produktionsstyring med mælkemålere

Notat om mulighederne for anvendelse af data fra mælkemålere til produktionsstyring

Nye måleparametre har potentiale for forbedret overvågning af nykælvere

Et fald i drøvtygningsaktivitet tre til tres dage efter kælvning har betydning for, om 2.kalvs og ældre køer bliver insemineret eller løbet indenfor 180 dage efter kælvning.

BHB i kontrolmælk udpeger besætninger med behov for fokus på goldkøer og nykælvere

Siden oktober 2013 har RYK analyseret alle kontrolprøver for indholdet af BHB, og det første års data viser, at overvågningen giver en sikker udpegning af besætninger med høj risiko for nykælverproblemer - herunder døde køer og tidlig udsætning.

Tolkning af ketonstofmålinger i ydelseskontrollen

I forbindelse med almindelig ydelseskontrol er alle mælkeprøver siden oktober 2013 blevet analyseret for beta-hydroxybutyrat (BHB). BHB er et ketonstof, som relaterer sig til sygdommen ketose.